CATHAY FUTURE VILKÅR I ØVRIGT

 

ADRESSE PÅ CATHAY FUTURE.. 1

AFBUD.. 1

BAGAGEFORSIKRING.. 1

FLYBILLET. 2

INTERNET OG ADGANG TIL COMPUTER.. 2

LÆGEHJÆLP. 2

PAR OG VENNER SAMMEN.. 2

PÆDAGOGIK I KINA.. 2

REJSEFORSIKRING.. 2

REJSE PÅ EGEN HÅND OG VÆRELSE 2

SPROGUNDERVISNING.. 3

TURISTREJSE.. 3

TØJVASK.. 3

VACCINATIONER.. 3

VISA.. 3

WEEKTURE.. 3

ADRESSE PÅ CATHAY FUTURE

Hvis venner og familie vil sende breve eller pakke til dig skal adresse på Cathay Future stå med kinesiske tegn. Du kan udskive et adresseark ved at klikke her. Husk desuden over den kinesiske adresse at skrive navnet på den person på Cathay Future, der skal modtage forsendelsen.

AFBUD

Indbetaling for arrangementet skal ske før første introduktionskursus, og indbetaling for arrangementet og kursusdel refunderes ikke.

Du kan sikre dig at få flybilletten tilbagebetalt, hvis sygdom og lignende forhindrer dig i at komme af sted, ved at tegne en afbudsforsikring.

(En afbudsforsikring koster ca. 5% af billetprisen, og vi kan med fordel tegne afbudsforsikring samlet) 

BAGAGEFORSIKRING

Følgende er fundet på nettet: ”Bliver din bagage beskadiget, eller går den tabt i forbindelse med flyvningen, skal du huske at anmelde dette i ankomsthallen, inden du forlader lufthavnen - ellers dækkes skaden ikke. Som bevis for anmeldelsen skal du med det samme have udleveret en såkaldt PIR-rapport. Sker skade på bagage i forbindelse med hjemrejsen, skal lufthavnen kontaktes inden lufthavnen forlades eller senest 7 dage efter hjemkomsten. Vi opfordrer dig til at tegne en bagageforsikring, idet flyselskabets ansvar for bagage typisk er begrænset til ca. kr. 150,- pr. kg.

Hør nærmere hos dit forsikringsselskab. Rygsække erstattes kun af flyselskabet hvis de transporteres i en lukket plastikpose.” - Apollo Rejser feb. 2005

FLYBILLET

Prisniveau 2008 for en halvårs-flybillet fra Kastrup direkte til Beijing med SAS har ligget 7000 kr. til 7500 (inkl. skatter og lufthavnsafgifter)

Flybilletten refunderes i rater under opholdet og er senest fuldt refunderet når selve arbejdet er slut.

Man skal være indstillet på at centeret kan ønske at deponere ens flybillet. 

Du rejser ud og hjem på gruppebillet og der er ingen umiddelbar mulighed for individuelle tilpasninger af flybillet og rejsedato.

Arbejdet for Cathay Future slutter ca. 3 uger inden hjemrejsedatoen, og der bliver mulighed for evt. at rejse rundt i Kina på egen hånd

INTERNET OG ADGANG TIL COMPUTER

Centeret har ASDL (bredbånd). Der er gratis Internet adgang på værelserne, hvis du har en bærbare med, og ellers er der computere til rådighed i afdelingerne på centeret.

LÆGEHJÆLP

Der er børnelæge på centeret, som du vil kunne konsultere med mindre skavanker og ellers vil centeret som regel henvise til Tianjin City Hospital.

Ønsker du andet end lokal behandling, og behandling hvor du er sikret at kunne blive talt til og forstået på engelsk, skal du konsultere en privatklinik. Pt. anbefales International Medical Center (IMC)", på Lufthansa Centret Adressen er No. 50, Liangmaqiao Rd., Chaoyang Dist., Suite 106, Beijing

PAR OG VENNER SAMMEN

Du er meget velkommen til at søge Cathay Future sammen med kammerater, ven og partner. Det er ofte en fordel at være af sted i det fremmede sammen med en eller flere, som man er tryk ved. Det vil ofte være en styrke for hele holdet. Så hvis du søger sammen med nogen, skal du blot anføre det på din ansøgning.

PÆDAGOGIK I KINA

Hvordan ser Kinas udviklingen ud for landets yngste - de hårdtarbejdende enebørn, der skal leve op til omverdenens store krav? Journalist Mads Louis Orry fra pædagogernes fagblad Børn & Unges var i 2007 i Kina sammen med pædagog Ting Liu og lektor i Pædagogik ved Københavns Pædagogseminarium, lektor Anders Hjuler. Her er deres indtryk i 3 artikler om pædagogik i Kina.

REJSEFORSIKRING

Den eneste form for sygesikring man kan tegne er Rejseforsikring, og en sådan er det op til den enkelte, om man vil betale. Den billigste måde at få en rejseforsikring på er ofte som tillæg til den forsikring du eller din familie har i forvejen

En online vejledende forsikringspris kan f.eks. udregnes på http://www.ihi.com/danish.asp eller på http://www.gouda.dk/ 

(vær opmærksom på at forskellige forsikringsselskaber har forskellig dækning)

REJSE PÅ EGEN HÅND OG VÆRELSE
De sidste 3 uger af arrangementet har du ferie og kan evt. rejse rundt i Kina på egen hånd. Centeret vil normalt disponere værelserne ud til brug for andre i disse uger. Evt. bagage, som du ikke ønsker at have med dig rundt, kan deponeres på centeret. Hvis du ikke ønsker at rejse i de sidste tre uger af opholdet, kan centeret forlange betaling for ophold og værelse. Alternativt kan du forsat arbejde, og blive boende som hidtil.

SPROGUNDERVISNING

Der uddeles undervisningsmateriale til brug for introduktionskurset, og desuden har vi andet materiale med om Kina og kinesisk, som du kan se nærmere på og evt. selv anskaffe. Vi kan anbefale den dansk-kinesiske parlør af Anne-Marie Westerby og systemet Kinesisk fra Systime. Hvis du gerne vil øve de mest almindelige ord og gloser kan du f.eks, gå ind på BBCs hjemmeside Real Chinese, hvor du kan klikke, lytte og gentage. Vi arrangerer også gerne intensive kurser i kinesisk, efter nærmere aftale og pris. Derudover er det en del af arrangementet med Cathay Future at der på ugebasis afsættes tid til fortsat kinesiskundervisning under hele opholdet.

TURISTREJSE

Cathay Future Center arrangerer 5 dages turistrejse. De berømte Terracottafigurer i Xian er et af de steder, som man gerne viser frem. Turistrejsen afholdes for efterårsholdet op imod jul i december og for forårsholdet omkring 1. maj.

TØJVASK

Ved ankomsten til Cathay er der sørget for rent linned, men derefter skal du selv sørge for vask af linned og snavstøj i øvrigt. På etagen under værelsesgangen er der 4 vaskemaskiner og tørretumblere som frit kan benyttes.

VACCINATIONER

Mht. vaccinationer skal man kontakte din egen læge, for at høre hvad der anbefales. Et fuldt vaccinationsprogram for rundrejse i Kina løber nemt op i 2000 kr. For Beijing-Tienjin området er det ikke altid nødvendigt med det fulde program. Konsulter egen læge og hør hvad der anbefales. Du kan desuden tjekke Statens Seruminstituts anbefalinger på http://www.ssi.dk eller sammenligne priser med videre på http://www.vaccination.dk

Mere vejledning til hvordan du skal forholde dig ved sygdom mv. findes på http://www.rejsedoktor.dk/

VISA

Til brug for visa ansøgning skal der vedlægges en formular fra myndigheder i Tianjin, som gør det muligt at få visa for et halvt år. Selve proceduren for mht. at søge visa gøres samlet.

Du skal selv betale visa-fee, på ca. 250 kr.

 

Under rejsen skal du have dine forskellige rejsedokumenter med dig. Tager du evt. til Honkong, eller rejser "ud af Kina" på anden måde, gør det din situation betydelig nemmere med hensyn til at søge fornyet indrejsevisa, hvis du har både invitationen fra Cathay Future og visagodkendelsesformularen fra myndigheder i Tianjin med.

Desuden skal vi erfaringsmæssigt opfordre til, at du har en kopi af pas med pasnummeret med dig, i tilfælde af at dit pas bliver væk, - og du skal erhverve nyt dansk pas i Kina.

WEEKTURE

Det er nemt at komme til Beijing fra Tianjin, der er direkte togforbindelse hver time. Togturen varer godt en time og koster omkring halvtreds kroner retur. For andre halvtreds kroner kam man overnatte i Beijing på udmærket hostel f.eks. Beijing City Central Youth Hostel nær den centrale banegård.

 

 

China Link
 
Fredensgade 12, 8382 Hinnerup
 
tlf. : 8698 6788 / 2073 8868
 
www.chinalink.dk